Åreknuder
Hvad er åreknuder?
Åreknuder er synlige, snoede og udvidede vener (blodårer) på benene, som buler ud under huden. Venerne (blodårerne) på benene er blodkar, der fører blod i opadgående retning tilbage til hjertet. Vener har såkaldte veneklapper så blodet kun kan løbe én vej. Åreknuder opstår når veneklapperne ødelægges, og blodet ikke kan strømme tilbage som normalt. Blodet vil hermed ophobe sig i benet og øge trykket. Herved opstår de tydelige snoede vener på benene.
Hvorfor får man åreknuder?
Åreknuder er arveligt, og kan derfor ikke forebygges. Dine åreknuder kan derfor ikke løbes eller trænes væk. Ca. 25% af alle mænd og kvinder i Danmark har åreknuder, dog forekommer de hyppigst hos kvinder.
Behandlingsmetoder
Der findes forskellige behandlingsmetoder til behandling af åreknuder. Speciallægen vurderer altid ud fra det individuelle tilfælde hvilken behandling, der er bedst og giver det flotteste resultat. Vores speciallæger har mange års erfaring og laver tilsammen over 1000 behandlinger om året – du er derfor i trygge hænder.
Laser
Laserbehandling er den hyppigst anvendte behandlingsmetode i dag og har afløst åben kirurgi. Behandlingen er yderst skånsom, udføres i lokalbedøvelse og er derfor smertefri.
Lokalresektioner
Synlige åreknuder på benene fjernes smertefrit i lokalbedøvelse gennem minisnit på 2- 3 mm.
Minisnit heler af sig selv.
Skum
Skumbehandlingen anvendes ofte som supplement til laserbehandling til behandling af synlige åreknuder.
Symptomer
Åreknuder er en langsomt fremadskridende sygdom, som rammer 25% af befolkningen. Åreknuder vokser og udvikler sig med tiden, og gener forværres. Det er derfor vigtigt at søge behandling så tidligt som muligt.
Kramper og Uro
Åreknuder kan forårsage uro, kramper og kløefornemmelser i benene om aftenen og natten. Derudover kan åreknuderne være ømme og forårsage hævelse af benet.Smerter/svien
Trætte og/eller tunge ben
Der kan forekomme tyngde- og/eller træthedsfornemmelser i benene. Disse symptomer vil oftest forekomme, hvis man har stået op i en længere periode.
Hudkløe, Hudeksem og Misfarvning af hud
Åreknuder er årsag til skællende eksem, misfarvning af hud og hudkløe. Huden på benene får ikke den næring, den har behov for, når man har åreknuder.
Bensår og blødning fra åreknuder
Huden bliver dårligere til at hele sig selv, og vil i nogle tilfælde slet ikke hele, hvorefter der opstår bensår og blødninger.
Behandlingsforløb
Forundersøgelse
Forundersøgelsen er nødvendig for at kunne vurdere lige præcis hvilken behandlingsmetode, der er den bedste for dig og giver det flotteste resultat. Forundersøgelsen er også med til at gøre dig tryg og velinformeret før behandlingen. Her har du mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål.
I forbindelse med forundersøgelsen foretages en klinisk undersøgelse samt en såkaldt duplex scanning (ultralydsundersøgelse), hvor de defekte vener identificeres. Forundersøgelsen varer 30 min. og kan foretages enten på vores klinik i Roskilde eller på Møn.
Behandling
Åreknudebehandlingen, som er ambulant (du kommer hjem samme dag), udføres altid af en speciallæge.
Uanset behandlingsmetode udføres indgrebet i lokalbedøvelse, og er derved smertefrit. I de tilfælde hvor begge ben skal behandles, vælger man at behandle ét ben af gangen.
Efter behandlingen får du forbinding på og skal sidde med foden oppe i 20 min. Ved laser- og skumbehandling er det muligt at køre hjem selv. Det anbefales at du ikke selv kører hjem ved lokalresektion, men medbringer en chauffør. Hvis ikke dette er muligt, kan du kontakte Flextrafik for bestilling af kørsel.
Kontrol
Har du behov for en kontrol efter behandlingen, kan du altid kontakte klinikken og booke en tid hos speciallægen.
Kontrollen varer 15 min.
Ofte stillede spørgsmål
-
Det anbefales at få fjernet åreknuder hvis de er generende, men det er altid en god idé at blive undersøgt hos egen læge, hvis du har mange gener (kramper, uro, smerter, hudkløe)
Har du bensår, som ikke heler op, skal du altid kontakte din læge. -
Når åreknuderne fjernes, vil der komme blødning under huden. Du må derfor forvente gul-blå-sorte misfarvninger af huden og eventuelt mindre ømme blodansamlinger. Dette vil forsvinde af sig selv i løbet af nogle uger til få måneder. Blødning ud gennem forbindingen forekommer sjældent. En evt. blødning kan standses ved at binde noget stramt om benet og lægge sig med benet opad.
Mindre følenerver løber ved siden af åreknuderne i underhuden og kan påvirkes ved operationen. Der kan derfor forekomme områder på benet med nedsat eller ændret følesans. Generne svinder ofte igen i løbet af nogle måneder.
Infektion såvel som blodpropper forekommer yderst sjældent. Dette forebygges ved, at du bevæger dig og bruger støttestrømpen.
-
Kontrol efter behandling er normalt ikke nødvendigt, men aftales ved operationen, når det er ønskeligt. Du er altid velkommen til at få en kontrol ved behov.
-
Sygemelding efter behandling af åreknuder er ikke nødvendigt ved behandling med skum og laser, dog kan det være en god idé at holde fri dagen efter ved behandling med lokalresektion.
-
I ca. 10% af tilfældene kan åreknuder komme igen indenfor et år. Dette er arveligt betinget.
-
Kirurgisk Center Møn har også en klinik i København og Roskilde. Klinikken foretager både forundersøgelser og behandling af åreknuder og karsprængninger. Ring til os på 76 10 40 60 for at bestille tid.
-
Du kan køre bil med det samme ved skum- og laserbehandling. Ved behandling med lokalresektion skal du have chauffør med og må selv køre bil dagen efter.
-
Knuderne forsvinder af sig selv i løbet af uger til få måneder.
-
Mærk selv efter, hvornår du er klar til fysisk træning. Som regel kan det genoptages efter1 uge.
-
Sygemelding efter behandling af åreknuder er ikke nødvendigt ved behandling med skum og laser, dog kan det være en god idé at holde fri dagen efter ved behandling med lokalresektion.
-
Du skal tage din sædvanlige medicin, med mindre du er blevet oplyst om andet ved forundersøgelsen. Det gælder også blodfortyndende medicin.
Behandling på Kirurgisk Center Møn
Du kan behandles på Kirurgisk Center Møn, uanset hvor i landet du bor, med henvisning fra egen læge