
LASERBEHANDLING AF ÅREKNUDER
Laserbehandling er den hyppigst anvendte behandlingsmetode af åreknuder i dag og har afløst åben kirurgi.
Behandlingen er yderst skånsom, udføres i lokalbedøvelse og er derfor smertefri.
Indgrebet udføres af vores speciallæger, som sikrer dig et professionelt behandlingsforløb med det bedste resultat uden ar. Det er vigtigt for os at vores patienter føler sig trygge, vi sætter derfor tid af til at informere og svare på spørgsmål under hele forløbet. I mange tilfælde er det muligt både med forundersøgelse og behandling af åreknuder samme dag.
HVORDAN FOREGÅR LASERBEHANDLING
Laserbehandlingen er ambulant (du kan tage hjem samme dag) og varer ca. 30 min.
Inden selve behandlingen lægges der lokalbedøvelse langs venen, der vil derfor ikke være nogen smerte under selve behandlingen.
Åreknuderne, der skal fjernes, markeres herefter med tusch.
Speciallæge indfører herefter et tyndt laserfiber i venen. Spidsen af laser fiberen opvarmes og bliver herefter forsigtigt trukket tilbage ud af venen. Varmen får venen til at lukke permanent indefra. Venen nedbrydes til bindevæv efter nogle måneder og forsvinder af sig selv.
FORDELE VED LASERBEHANDLING
Der mange fordele og årsager til at laserbehandling er en af de mest anvendte behandlingsmetoder til fjernelse af åreknuder i dag:
-
Metoden er minimalt invasiv (du kan gå hjem samme dag)
-
Metoden har de bedste langtidsresultater
-
Metoden har nedsatte risici for komplikationer
-
Metoden er den mest skånsomme og giver det flotteste resultat
EFTER BEHANDLING
Efter behandlingen lægges en støtteforbinding, hvorefter patienten skal sidde til observation i hvilerummet i ca. 20 min bagefter. Patienten må køre hjem selv og det er derfor ikke nødvendigt at medbringe en chauffør.
I dagene efter kan patienten have de aktiviteter, som patienten normalt har. Man skal undgå høj puls, fysisk træning i den første uge. De fleste kan vende tilbage til deres arbejde med det samme – der er sjældent behov for sygemelding.
Man er altid velkommen til at kontakte klinikken for spørgsmål i tiden efter behandlingen.