
ENDETARM
REKTOSKOPI
[sigmoideoskopi]
Rektoskopi foretages idag via kikkertundersøgelse med samme fremgangsmåde som sigmoideoskopi, og du kan herunder læse om hvordan en sigmoideoskopi foretages:
Hvad er en sigmoideoskopi:
Det er en kikkertundersøgelse af tyktarmens nederste del. Sigmoideoskopet er et lillefingertykt langt bøjeligt kikkertinstrument, der føres via endetarmen op i tyktarmen.
Undersøgelsens formål er bl.a. at finde årsagen til blødning, smerte eller afføringsbesvær.
Der er som regel lette smerter forbundet med undersøgelsen, hvorfor du med fordel kan tage 2 tabletter Panodil/Pinex/Pamol 1 time før undersøgelsen.
Udover kikkertfunktionen er det muligt at tage vævsprøver igennem sigmoideoskopet, hvis der findes tegn til sygdom. Denne vævsprøvetagning er helt smertefri.
Undersøgelsen varer ca. 15-20 minutter.